Patella luxation (løs knæskal) er en lidelse, som ikke helt sjældent ses hos små hunderacer.

Lidelsen kan deles op i to grupper, medial patellaluxation (75%), hvor knæskallen smutter ud af sin fure (luxerer) og placerer sig på indersiden af knæet, eller lateral patella luxation (25%), hvor knæskallen placerer sig på den udvendige side af knæet. Lidelsen kan ses på kun det ene knæ, men ses oftest på begge.

Lidelsen er arvelig med en polygenetisk arvegang, hvilket indebærer, at flere gener er involveret, og hos små hunderacer ses en øget forekomst hos tæver (ca. 1,5) i forhold til hanner.

Symptomerne starter som regel allerede i 3-4 måneders alderen, hvor hvalpen pludselig halter, løber på tre ben, for efterfølgende at løbe helt normalt. I starten kan der gå nogen tid mellem tilfældene, men som hunden bliver ældre, sker det oftere og oftere.

Diagnosen er ikke svær at stille, da dyrlægen, ved undersøgelse af knæet, kan skubbe knæskallen ud af sin fure og derved fremprovokere halthed.

Patella luxation kan deles op i 4 grader, afhængig af, hvor udtalte symptomerne er.

Grad 1 er de hunde, hvor knæskallen ligger på plads, men lader sig flytte for igen at glide på plads, når den slippes, mens grad 3-4 er de hunde, hvor knæskallen er permanent luxeret og hvor tilstanden kræver en operation, hvis hunden fortsat skal have et ordentligt liv.

Ved en operation forsøger man på forskellige måder at stabilisere knæskallen på sin plads i furen og de enkelte operationsteknikker er afhængig af sværhedsgraden af luxationen.

Generelt må man sige, at jo tidligere sygdommen bliver konstateret og evt. opereret, jo bedre er prognosen for et godt resultat.

Reference:

Epidemiology of osteoarthritis, Esteban Mele, DVM, 4 / / Veterinary Focus / / Vol 17 No 3 / / 2007

Fagdyrlæge Helle Busk