Dyrlægens årsberetning 2012.
Vi har i årets løb modtaget 64 sundhedsattester og 7 indberetninger om alvorlige / dødelige sygdomme/tilfælde.
Det er en tilbagegang fra sidste år, hvor vi modtog omkring 100 attester.
Det er svært at sige, hvad grunden til det reducerede antal skyldes, men der er ingen tvivl om, at finanskrisen har en del af skylden.
Ud af de 64 indsendte sundhedsattester, fik 10 en tilbagemelding med en kode på.
Mangelfuldt tandsæt: 2
Skævt placerede kindtænder: 1
Underbid: 1
Medfødt haleknæk: 2
Navlebrok: 2
Kryptochid: 2
De indsendte sygdomserklæringer omfatter:
Herpes virus: 2
Tarminfektion med dødelig udgang: 1
Mulig forgiftning med dødelig udgang: 2
Calve-Leggs Perthes: 1
Trafikulykke: 1
Med venlig hilsen og ønsket om et rigtig godt nytår til alle cairnejere.
Fagdyrlæge Helle Busk
Dyrlægens årsberetning 2011.
Vi har i år modtaget 117 attester, heraf 6 af mere alvorlig karakter, og det er det højeste antal attester siden Sundhedsudvalget startede i 2003. Flot gået.
Der er selvfølgelig en del opdrættererklæringer imellem, men hovedparten af sundhedsattesterne er fortsat udfyldt af en dyrlæge.
Jeg vil dog klart anbefale, at de opdrættere som har problemer med at få sundhedsattesterne retur, udfylder en opdrættererklæring i stedet. Det er korrekt, at det kan være svært at besvare nogle af punkterne i erklæringen, men har man set sin unghund til trim eller i anden sammenhæng, har man en ganske god ide om sundhedstilstanden hos den enkelte hund.
Skulle der så på et tidspunkt komme ændringer, enten i form af en udfyldt sundhedsattest med bemærkninger til de enkelte punkter eller en attest om en alvorlig lidelse, skal den selvfølgelig sendes ind som erstatning for opdrættererklæringen.
I år har vi også, som noget nyt, oprettet et register for de enkelte hunde med îfejl og manglerî, arvelige lidelser og/eller alvorlige sygdomme. Hundene registreres og grupperes efter, hvor alvorlig lidelsen må betragtes og opdrætter af forældredyrene får herefter besked.
Attesterne, indsendt i 2011, fordeler sig som følger:
Tandfejl/mangel: 7
Underbid: 9
Kryptochisme: 2
Addisonís disease: 1
Patella luxation: 3
Medfødt hjertefejl 1 (aflivet)
Forgiftning: 1 (aflivet)
Kræft i næsehulen: 1 (aflivet)
Ukendt årsag 1 (aflivet)
Godt nytår.
Fagdyrlæge Helle Busk
Dyrlægens årsberetning 2010.
I år har vi modtaget 84 sundhedsattester, samt 7 indberetninger fra ejere af hunde med mere alvorlige lidelser, 1 attest på en hanhund, som nu er konstateret steril og 1 patella attest som viste normale forhold på begge knæ.
Som sædvanligt er langt de fleste sundhedsattester uden påtegninger, fraset en lille bemærkning om dejlige temperamenter, og det kan vi jo ikke klage over.
Attesterne fordeler sig på følgende måde:
- 76 attester er uden bemærkninger
- Tandfejl/mangler: 4
- Underbid: 2
- Hudproblem: 1
- Kryptochid: 1 (manglede også 2 tænder)
- Navlebrok: 1 (opereret for dette)
For de attester, der er sendt ind på hunde med mere alvorlige lidelser, ses følgende:
- Mb. Addison: 1, som er velreguleret.
- Hjertesygdomme: 2, den ene medfødt.
- Blodprop: 2, den ene i hjertet (muligvis pga. hjerte/lungeorm) og den anden i hjernen.
- Mave-tarm infektion: 1.
En mave-tarm infektion kan som oftest klares med skånekost og evt. antibiotika, men i dette her tilfælde havde sygdommen desværre en dødelig udgang, og prøver fra tarmvæggen kunne ikke udelukke, at sygdommen skyldtes parvo-virus ñ og her taler vi om en sund og ellers rask og gennemvaccineret hund på 5 år.
Derfor vil jeg afslutte årets beretning med en lille reminder til alle om altid at sørge for, at jeres hund / hunde er dækket ind mht. vaccinationer ñ så er smitterisici med bl.a. parvo-virus trods alt sjælden.
I ønskes alle et rigtig godt nytår.
Fagdyrlæge Helle Busk.
Dyrlægens årsberetning 2009.
Der er i år sat rekord i indsendte sundhedsattester, idet vi har modtaget 94. Det er, i forhold til tidligere år, en stigning på ca. 20 % og kan bl.a. tilskrives muligheden for at indsende opdrætter-attester.
Som sædvanlig, og heldigvis, er langt den største del af sundhedsattesterne uden anmærkninger. Status er som følger:
- Tandfejl og mangler: 8
- Underbid: 3
- Kryptochisme: 2
- Navlebrok: 2
Som noget nyt gør en del dyrlæger opmærksom på, at hunden har tandsten i mere eller mindre grad. Taget i betragtning, at vi generelt taler om unge dyr, bør det nok være en lille reminder om, at vi skal pleje vore hundes tænder og sørge for, at de holder en ordentlig tandhygiejne ñ enten ved tandbørstning eller, som et minimum, ved at give dem nogle gode tyggeben.
Udover sundhedsattesterne er der indsendt 3 attester på hunde med mere alvorlige lidelser, 3 attester på undersøgelse af patella, der for alle tre hundes vedkommende var status 0, en galdesyretest der heldigvis var normal samt en enkelt øjenlysningsundersøgelse, der også var normal.
De indberettede alvorlige lidelser var:
- Portosystemisk shunt (levershunt)
- Calve Legg Perthe
- Primær Polycytæmia Vera
Hunden med levershunt er blevet udredt på Landbohøjskolen, hvor man ved en scanning konstaterede, at shunten var inoperabel. Den fungerer dog indtil videre fint på medicinsk behandling. Samme hund var også kryptochid og havde underbid.
Primær Polycytæmia Vera er en meget sjælden blodsygdom (blodcancer), der skyldes, at knoglemarven af uforklarlige grunde producerer alt for mange røde blodlegemer.
Behandlingen er åreladning samt medicinsk behandling med god effekt.
Dette var ordene fra dyrlægen i 2009.
Det var dejligt at konstatere et øget antal indsendte attester og, som prikken over ií, herligt at læse alle de små kommentarer fra dyrlægerne, om vore hundes skønne temperament.
Med ønsket om et super 2010 til alle.
Fagdyrlæge Helle Busk
Dyrlægens årsberetning 2008.
Der er i 2008 indsendt 72 sundhedsattester til Sundhedsudvalget, hvilket er ca. samme antal som de to foregående år.
Udover sundhedsattesterne er der indsendt 6 attester på hunde med mere alvorlige lidelser samt et enkelt PennHip resultat og et enkelt HD-resultat. HD-status var C på begge sider.
For sundhedsattesternes vedkommende er størstedelen uden anmærkninger. Status ser ud som følger:
- Hunde med mangelfuldt tandsæt: 4
- Hunde med underbid/fejlstilling: 4
- Hunde med kryptochisme: 2 (den ene er blevet kastreret)
- Hunde med patellaluxation: 1
Af ovennævnte hunde stod en hund for både et mangelfuldt tandsæt og patellaluxation på den ene side. En anden hund havde både et stort underbid og var kryptochid på begge sider.
Som i de tidligere år er det fortsat hunde med tandproblemer, der fylder mest i statistikken. Dog havde vi sidste år 9 hunde med et mangelfuldt tandsæt, det er i år reduceret til 4 selv om antallet af indsendte attester er det samme, så det tyder på en positiv udvikling.
Udover de enkelte sundhedsattester er følgende lidelser indberettet:
- Hunde med hjertelidelse: 2
- Hunde med allergi: 1
- Hunde med Calve legg Perthe: 1
- Hunde med øjenlidelse: 2
Hvad angår de to hunde med dårligt hjerte, er den ene blevet aflivet på grund af en meget alvorlig svækkelse af hjertet. Den anden har fået konstateret en forsnævring af den store hovedpulsåre men har på nuværende tidspunkt ingen symptomer på dette. Lidelsen blev konstateret ved en scanning af hjertet.
Med hensyn til de to hunde med øjenlidelser, har den ene fået konstateret PRA (progressiv retina atrofi) på begge øjne og den anden KCS (Kerato-conjunktivitis sicca), som er en kronisk øjenlidelse, der skyldes en nedsat produktion af tårevæske. Dette medfører, at hornhinden kan udtørre, med mindre den behandles dagligt.
Dette var årsberetningen for 2008. Som sædvanlig kunne vi ønske os flere indsendte attester, men heldigvis kan jeg konstatere, at sundhedstilstanden blandt de indsendte fortsat er meget høj og sandsynligvis giver et meget godt billede af sundhedstilstanden generelt hos cairn terrieren.
Med ønsket om et rigtig godt nytår til alle.
Fagdyrlæge Helle Busk
Dyrlægens årsberetning 2007:
Vi har i Sundhedsudvalget i 2007 modtaget 74 sundhedsattester og det er stort set samme antal som sidste år.
Ud over de enkelte sundhedsattester, har vi modtaget 4 attester på hunde med mere alvorlige lidelser og 5 attester på hunde, der er blevet HD-røntgenfotograferet, den ene også albuefotograferet for albueledsdysplasi.
Status ser ud som følger:
* Hunde med mangelfuldt tandsæt: 9
* Hunde med underbid: 4
* Hunde med navlebrok: 2
* Hunde med kryptochisme: 3
* Hunde med blød pels: 1
* Hunde med let overvægt: 4
* Hunde med dominant adfærd: 1
* Hunde med patellaluxation: 1
En enkelt hund havde både et mangelfuldt tandsæt, patellaluxation på begge sider og var kryptochid.
Ni hunde har et mangelfuldt tandsæt.
En enkelt mangler to fortænder i undermunden, de resterende hunde mangler P1-P3, dvs. de små kindtænder i hhv. over- og undermund. Der er dog stadig tale om, at 12 % af de indsendte hunde har et mangelfuldt tandsæt og kombineret med hundene med konstateret underbid, er den procentvise del af hunde med tand/bid fejl 17,6 % !!
Udover de enkelte attester, er der sendt papirer ind på følgende sygdomme:
* Mb. Addison (binyrebarkinsufficiens): 1
* Hypothyreoidisme: 1
* Portosystemisk levershunt: 2
Vi har ikke tidligere registreret hunde med en portosystemisk levershunt og da der for begge hundes vedkommende var tale om unge hunde, er tilstanden medfødt. Den medfødte tilstand er arvelig, men nedarvnings mønsteret kendes ikke på nuværende tidspunkt.
Begge hunde måtte desværre aflives, men det er i dag muligt at operere nogle af hundene, og lykkedes operationen, er prognosen for hunden god. De fem hunde, der er blevet røntgenfotograferet, fordeler sig på HD-skalaen på følgende måde:
* Status A: 0
* Status B: 1
* Status C: 2
* Status D: 2
Den ene hund, som også fik fotograferet albuerne, havde status 0 på albuerne, dvs. rene albuer. Nu kan man ikke lave statistik på så lille et materiale, men to hunde med D-hofter ud af fem hunde, det må kunne gøres bedre !
Vi har desværre ikke modtaget nogle PennHip resultater i år.
Det, der ikke kommer med i den officielle opgørelse, er de positive kommentarer, som heldigvis står på mange af attesterne, men dem skal I ikke snydes for. Mange dyrlæger har noteret: Dejlig hund, dejligt temperament, sund og rask hund, fin hund osv. - og det kan vi i Sundhedsudvalget kun være helt enige i.
Med ønsket om et rigtig godt nytår til både to ñ og firbenede.
Fagdyrlæge Helle Busk
Sundhedsudvalgets årsberetning for 2006:
Udvalget har afholdt to møder og desuden haft en del korrespondance via mails. Derudover deltog vi alle ved racemødet den 11. juni.
Der er fortsat for få tilbagemeldinger/indsendelser af sundhedsattester fra medlemmerne. Udvalget oplever, at flere kun er tilsluttet af navn. Flere opdrættere opfylder ikke deres oplysningspligt og derfor ser udvalget sig i 2007 nødsaget til, at udsende påmindelser til disse opdrættere.
Eksklusion er ligeledes en mulighed udvalget må tage i brug, såfremt medlemmet, trods påmindelse, fortsat ikke opfylder sin oplysningspligt.
Som fagdyrlæge Helle Busk beretter om senere, vil hofteledsdysplasi (HD) hos vores race være noget, både udvalget og I som opdrættere, bør være opmærksomme på. Der var ved racemødet den 11/6-06 tilslutning til, at PennHIP var den foretrukne metode til undersøgelse af denne lidelse. Helle Busk har indvilliget i at være den, man som opdrætter eller hundeejer skal indsende PennHIP resultaterne til. Det er udvalgets håb og ønske, at alle vil medvirke til og arbejde for, at vi kan få et grundlag for at vurdere vor races index statistisk.
Et årligt kontingent på kr. 150,- vil fra 2007 være nødvendigt. Vi håber, at I alle har forståelse for dette.
Vi har i Sundhedsudvalget modtaget 70 sundhedsattester i 2006 og det er en fremgang på 21 i forhold til 2005.
De enkelte lidelser fordeler sig som følger:
ï Tandfejl: 1 (tangbid)
ï Tandmangler: 7
ï Kryptochisme: 2
ï Temperament: 1 (dominant)
Igen i år er det tandfejl i form af manglende tænder, primært præmolarer, der dominerer. Dog er det procentvise antal hunde med tandfejl faldet fra ca. 17,5 % til ca. 10 % - hvilket må tages som et positivt tegn på, at opdrætterne tager problemet alvorligt.
Udover sundhedsattesterne har vi modtaget følgende undersøgelsesresultater:
ï Undersøgelse for patella luxation: 5, som alle havde normale forhold.
ï Øjenlysning: 1, som var uden anmærkninger.
Dyrlæge Helle Busk informerer omkring ovenstående.
Hofteledsdysplasi (HD) er en sygdom, der helt sikkert vil komme øget fokus på, også inden for de små hunderacer. I dag er en Cairn Terrier ikke bare en klappe-kage-hund. Ejerne vil gerne bruge deres hund til noget, det være sig lydighed, sportræning eller agility, hvor sidstnævnte helt klart vinder mere og mere frem.
Agility er en sport, der kræver gode ben, ikke mindst hvis hunden dyrker det på konkurrenceniveau, men selv som hyggesport stiller den krav til hundens bentøj. Dårlige hofter vil helt klart medføre, at hunden ikke vil være i stand til at dyrke sporten optimalt. Alene i år er 12 Cairn Terrier blevet HD-fotograferet med vekslende resultat.
HD-status for de fotograferede hunde er følgende:
A-hofter: 5
B-hofter: 2
C-hofter: 4
D-hofter: 1
En hund blev aflivet pga. dårlige hofter uden at være blevet officielt HDfotograferet, men ud fra medfølgende dyrlægeerklæring må man formode, at status ville være D eller E. Som alle ved, stilles der ikke officielle krav om HD-fotografering af Cairn Terrier, for at få dem avlsgodkendt. Ikke desto mindre har der været en del opmærksomhed omkring problemet det sidste år, og vi er i Sundhedsudvalget ikke i tvivl om, at dette ikke bliver mindre de næste år.
To opdrættere har måttet opleve, at en af deres hvalpe måtte aflives på grund af dårlige hofter, og det vil altid give stof til eftertanke samt
interesse for en bedre HD-status generelt i avlsmaterialet. En af måderne er, at få sine avlsdyr røntgenfotograferet i henhold til DKKís regler for HD- fotografering, en anden, at få dem PennHipfotograferet. Ved en HD-fotografering vurderer man lårbenshovedets placering i hofteskålen, og giver karakter fra A til E, afhængig af, hvor stor en del af ledhovedet, der befinder sig inde i ledkapslen. A er uden anmærkninger, mens E er svarende til meget alvorlig HD.
Ved en PennHip-fotografering vurderer man sandsynligheden for, at hunden kan udvikle HD, ved at måle på løsheden i hoften.
Her forsøger man at presse ledhovedet så langt ud af ledskålen som muligt, mens man tager røntgenbilledet. Index for løsheden ligger mellem 0 og 1, med de bedste hofter tættest på 0, de dårligste tættest på 1 og med et gennemsnit på 0,5. Undersøgelsen stammer fra USA og det er også der, billederne bliver vurderet. Deres undersøgelsesmateriale viser indtil videre, at der hos hunde med et index 0,3 kan udvikle HD, selv om de ordinære røntgenbilleder viser normale forhold.
PennHip undersøgelsen er desværre ikke anerkendt af DKK i Danmark, men da HD-fotografering ikke er et krav for racen på nuværende tidspunkt, kan den absolut anvendes som et alternativ. En af fordelene kunne være, at man allerede kan fotografere hundene, når de er 16 uger gamle. Det giver opdrætteren et fingerpeg om, hvordan status er, og om man skal beholde hvalpen i avlen, eller sende den til et privat hjem.
Vælger man at beholde hvalpen, fordi den, på trods af løse hofter, har så mange andre gode egenskaber, ved man også, at man bør tilstræbe at parre den med en hund med et index < 0,5. Ved den sidste opgørelse fra USA, foretaget i efteråret 2006 over fotograferede hunde, var 13 Cairn Terrier registreret. Deres index lå mellem 0,43 og 0,79 med et gennemsnit på 0,65. For at lave statistik på tallene, skal der registreres mindst 20 hunde, men det ændrer ikke på, at index ligger i den høje ende, og siger vel egentlig bare, at der er noget at arbejde på !
På nuværende tidspunkt har Sundhedsudvalget modtaget PennHip resultater fra 8 hunde, som ikke er med i ovenstående opgørelse, men det bliver spændende at følge udviklingen.
Med ønsket om et godt nytår til alle.
Fagdyrlæge Helle Busk
Sygdomme registeret i 2005:
* Mangelfuld tandstatus: 7
* Kryptochid, den ene med testiklen i lysken: 2
* HD i svær grad på begge sider, med begyndende slidgigtforandringer på hofteled:
* 1 HD, grad B-C: 1
* Lille navlebrok: 1
Desuden er 6 hunde blevet øjenlyst, en havde îPersisterende pupilmembranî (PPM) i let grad, de resterende 5 var frie for arvelige øjenlidelser.
2 hvalpe fra samme kuld fik desværre konstateret îPræmatur epifyselukningî. Det er en lidelse, hvor vækstlinierne i knoglerne lukker for hurtigt i forhold til hvalpens naturlige
vækst og medførte, i hvert tilfælde for den ene hvalp, at den blev aflivet.
Positivt må jeg konstatere, at der på mange af sundhedsattesterne er tilføjet: Skønt temperament, dejlig hund, livlig og glad, god pels, osv.
Det er også dejligt at konstatere, at der kun meget sjældent kommer sundhedsattester med alvorlige lidelser ñ men, der er stadig for mange hunde, der har en mangelfuld tandstatus.
Vi modtog omkring 40 sundhedsattester i 2005, heraf havde 7 tandfejl i form af manglende tænder, svarende til 17,5%.
Det var P1, både i over ñ og undermund, som primært manglede. En enkelt hund manglede 5 præmolarer.
Fagdyrlæge Helle Busk
SUNDHEDSUDVALGETS BERETNING 2004
Udvalget har, udover en del kommunikation via mail, været samlet 2 gange i år: Vi har arbejdet med følgende:
1. At gøre registeret klar til indrapportering af oplysninger.
2. Udarbejdelse af oversigt over indsendte sundhedsattester.
Denne viser desværre, at tilmeldte opdrættere mangler at få sendt en del sundhedsattester til sundhedsudvalget. Vi vil derfor bede jer om at arbejde mere med dette problem.
Vore egne erfaringer viser, at det kan være en god ide at sende en fødselsdagshilsen til hvalpens 1- års fødselsdag og heri medsende sundhedsattest samt frankeret svarkuvert. Det ser ud til at sundhedsattesten bliver glemt, når den udleveres ved salg.
Det er vigtigt at vi får så mange sundhedsattester som muligt, da det jo i sidste ende er det materiale, vi skal arbejde videre med.
Vi udleverer mange pjecer omkring udvalget, så der er stor interesse for sagen, men det skulle også gerne ses på antallet af modtagne sundhedsattester.
Dansk Terrier Klub uddeler endvidere pjecer til nye medlemmer.
3. Udarbejdelse af en sundhedsattest på engelsk. Denne er nu at finde på Caingruppens hjemmeside.
4. Færdiggørelse af en sponsoraftale. Her kan menige cairnterrier ejere samt andre med interesse, støtte udvalgets arbejde.
Et logo kommer på cairngruppens hjemmeside under sundhed og i kataloger for cairnarrangementer, derudover nævnes man i årsrapporten.
Pris er 250 kr.
Med stor interesse læste vi om den svenske undersøgelse, omtalt i Terrier Nyt. Uden at tage direkte stilling til den, understreger den dog vigtigheden af, at så mange opdrættere som muligt tilmelder sig og at man sikrer sig, at hvalpekunderne får returneret sundhedsattesten.
Kun således kan vi få et objektivt bud på sundheds- og sygdomsstatus her i landet.
Sygdomme registreret i 2004:
- Cushing: 1
- Ensidig kryptochid: 3
- Dobbeltsidig kryptochid: 1
- Tandmangler: 13
- Bidfejl: 1
- Hypothyreoidisme: 1
- Navlebrok: 1
Det giver stof til eftertanke, at den største gruppe hedder tandmangler. Det handler primært om manglende P1- og P2-er, men også fortænderne (inciciverne) er på mangellisten.
I sig selv er det jo ikke nogen sygdom og hunden klarer sig da også glimrende uden, men på sigt er det et skråplan, da kæben automatisk vil blive smallere og dermed ændre ansigtets form, når der ikke er anlæg til tænder.
21 kenneler er tilmeldt sundhedsordningen.
Dansk Kennel Klub, Den kongelige Veterinære og Landbohøjskole afholder fælles seminar omkring forskning og sundhed blandt hunde. To repræsentanter fra Sundhedsudvalget deltager.
Fagdyrlæge Helle Busk