100 års jubilæum.
I år kan Cairnterrieren i Danmark fejrer 100 året for den første registrering af Cairn i Danmark.
En sådan stor begivenhed skal naturligvis fejres på behørig vis, og derfor har der i en længere periode været arbejdet med en special udstilling med efterfølgende fest.
Udstillingen blev afholdt i Vestergadehallen, Silkeborg, og der var tilmeldt 44 cairn. Dommeren til udstilling var Ms. Sharon Confue, UK.
Udstillingen blev gennemført med højt humør og alle deltagere fik pokal med hjem. Vi havde fået foræret Kennel Tjeps mange pokaler, som de igennem tiderne har vundet, både i Danmark og i udlandet. Tusind tak til Jette og Jarno Corneliussen for de mange fine pokaler.
Fra udvalget skal der lyde en kæmpe tak til alle udstillere som bidrog til en meget hyggelig udstilling.
Resultaterne blev:
BIR: Nordcairn’s Viva La Vida, opdrættet af Lotte og Søren Thomsen, ejet af Lotte Thomsen og Susanne Lynge Jensen.
BIM: Rottriver’s Midsommer Magic, opdrættet af Krister Olander, ejet af Tine Mathari.
Bedste baby: Camcairn’s For Once In My Life, opdrættet og ejet af Anne-Mette Løgsted.
Bedste hvalp: Lachleen Dark Knight, opdrættet af Berit Rosenfeldt, ejet af Mette Colding.
Bedste junior: Bushwillow’s I Have A Dream, opdrættet af Helle Busk, ejet af Maria Gratved
Bedste veteran: Cale Hill’s Dont Mess With Me, opdrættet af Ellen Juulsgaard, ejet af Kathrine Belahcene.
Der var også anmeldt 3 opdrætsklasser, og her blev Cale Hill’s vinder foran Nordcairn og Tam O’shanter’s.
En stor tak til Berit Rosenfeldt som på dagen tog billeder af alle klassevinderne og stor tak til Michael Andreasen, som havde lavet det fine katalog til udstillingen.
Festlighederne fortsatte om aftenen på Hotel Scandic i Silkeborg, hvor 47 festklædte og opstemte deltagere fik både en lækker middag, sang (tak til Nanny Hansen for sangen), underholdning med handling af tøjhunde og ikke mindst et fantastisk lotteri. Tusind tak til alle som havde sponsoreret gaver.
En helt igennem fantastisk dag, som vi alle kan tænke tilbage på med stor glæde.