Den mest almindelige årsag til sygdommen skyldes en auto-immun reaktion, hvor hundens eget immunforsvar reagerer mod cellerne i binyrerne. Sygdommen rammer unge til midaldrende dyr med en gennemsnitsalder på 4 år og ca. 70% er tæver. Hos nogle racer (Portugisisk water dog, Pudel, Bearded collie og Nova Scotia Duck Tolling retriever) ses en arvelig disposition.
Symptomerne kan opstå over få dage men også udvikle sig langsomt over flere måneder og er ikke særlig specifikke. Der ses ekstrem sløvhed, manglende ædelyst, opkast, diarré, vægttab og muskelsvaghed, men da de fleste af disse symptomer også ses hos mange andre sygdomme, kan Addison's sygdom være svær at fange.
Diagnosen stilles primært ud fra ejers oplysninger samt på forskellige blodprøver. Viser de almindelige blodprøver en forhøjet kaliumværdi sammen men en for lav natriumværdi (dette ses i over 90% af tilfældene) resulterende i et kalium:natrium- forhold under 27, anbefales en ACTH-stimulationstest . Ved denne test indsprøjtes et syntetisk stof, der hos normale hunde vil medføre et normalt respons fra binyrerne, mens der hos hunde med Addison's sygdom kun vil være et minimalt respons på stoffet.
Addison's sygdom er til gengæld relativ nem at behandle, men behandlingen er livslang. Inden for de sidste år er der kommet bedre produkter på markedet. Zycortal (et såkaldt DOCP (desoxycorton) præparat, som er et rent mineralocorticoid) og som gives som injektion hver 4. uge. Det er et depotpræparat og erstatter hormonet Aldosteron. For de fleste hunde er det også nødvendigt at supplere med et glucocorticoid (ex.vis prednisolon).
Prognosen for hunde med en velreguleret Addisons sygdom er god og de kan leve et helt normalt hundeliv. Det er dog vigtigt at hundene bliver kontrolleret med jævne mellemrum, så dyrlægen kan tjekke, at behandlingen har fuld effekt.
Reference:
Addisonís disease, Edward C. Feldman, Proceedings of the International SCIVAC Congress 2009.
Addisonís Disease, Carmel T. Mooney, Proceedings of the WSAVA Congress, Sydney, Australia 2007
Addisonís disease in the dog, Catharine Scott-Moncrieff, Vol. 21 No 1 / 2011 / Veterinary Focus
Fagdyrlæge Helle Busk,
april 2011.
Opdateret jan. 2024