CANINE HERPES VIRUS
Canine Herpes Virus (CHV)
Herpes virus hos hund blev første gang beskrevet i USA i 1965, men er i dag vidt udbredt globalt. Undersøgelser viser, at mellem 40-88% af den raske hundepopulation i Europa har en positiv antistof titer.
Hos den voksne, smittede hund ses sjældent synlige symptomer, enkelte kan have lette luftvejssymptomer og man mener, at virus kan være en del af kennelhostekomplekset.
Det betyder også, at virus kan spredes i en kennel uden at give symptomer hos de enkelte hunde.
Virus er temperaturfølsom og trives bedst ved temperaturer omkring 35-37 grader. Det har, som andre herpesvira, evnen til at gemme sig i nervebaner og lymfeknuder og kan aktiveres til udbrud ved et svækket immunforsvar, som bl.a. kan ses ved stress, løbetid, drægtighed og behandling med binyrebarkhormoner.
Virus kan smitte via parring, hvalpene kan blive smittet under fødslen men oftest sker smitten direkte fra tæve til hvalp via spyt eller flåd fra næsen.
Hos drægtige tæver kan virus overføres via moderkagen til hvalpene og afhængig af tidspunktet for smitten, vil virus medføre abort eller svækkede nyfødte /dødfødte hvalpe.
De nyfødte hvalpe, der overlever fødslen, er ofte stærkt undervægtige med en høj dødelighed pga. deres manglende temperaturregulering samt et nedsat immunforsvar.
Hos hvalpe, der smittes i løbet af deres første leveuge, er smittetiden 6-10 dage. Virus spredes med blodet til lever, nyrer, lymfevæv, lunger og centralnervesystem.
Symptomerne, som ses når hvalpene er 1-3 uger gamle, er manglende ædelyst, flåd fra næsen (kan være blodigt), vejrtrækningsbesvær, neurologiske symptomer, koliksmerter og ofte blød, gulgrøn afføring. Sygdomsperioden er fra 1-3 dage og dødeligheden er næsten 100%.
Hvalpe, som smittes når de er 2-3 uger gamle, får sjældent symptomer på sygdommen, dog er påvirkning af centralnervesystemet registreret med ukoordinerede bevægelser, blindhed og døvhed til følge.
Der findes ikke en virksom behandling af de syge, nyfødte hvalpe, men da virus ikke kan overleve en temperatur over 37 grader, kan smitte forebygges ved at sørge for at holde hvalpenes kropstemperatur oppe omkring 38,5 grader de første 8-10 dage, indtil deres egen temperaturregulering er etableret.
Det er i dag muligt at få sin tæve vaccineret mod herpes. Vaccinen er specifikt rettet mod drægtige tæver og skal gentages i hver drægtighed.
Vaccinationsprotokollen, som kan anvendes til alle tæver, hedder:
Første vaccination mellem løbetidens første dag og 10 dage efter parring, anden vaccination 1-2 uger før fødsel.
Vaccinen booster immunforsvaret under drægtigheden og øger dermed udskillelsen af antistoffer mod herpes i colostrum, som er den første mælk, hvalpene får.
Vaccination af drægtige tæver er endnu ikke så udbredt her i landet, men med tanke på det store antal antistof-positive hunde der findes, bør vi helt sikkert overveje vaccination som et alternativ, ikke mindst i kenneler med mange avlsdyr, hvor smittepresset alt andet lige er størst.
Fagdyrlæge Helle Busk