Det Sjællandske cairnskue 2007


Søndag den 29. juli afholdt cairngruppens aktivitetsudvalg i øst årets Sjællandske Cairnskue i Frederiksborg Slotspark i Hillerød.

Dagen oprandt med tørvej efter den ellers vådeste juli måned i mangen en mands minde. Vejrguderne var os nådige hele dagen og sørgede endog for sol ind imellem, så deltagere og puplikum kunne nyde samværet, hundene og skovturskurvenes indhold i rigtig sommeratmosfære.

Dommeren, Ewa Söderwall fra Sverige mødte veloplagt op, og kl. 10:00 startede bedømmelserne af de 74 tilmeldte cairn terriere i alderen 4 måneder til 14 år.

Efter bedømmelsen af baby-hvalpe, hvalpe og hanner var gennemført, var der frokostpause og samtidig blev konkurrencen barn og hund afviklet. Det var 9 forventningsfulde børn, der med stor koncentration prøvede kræfter med ”handling’ens” ædle kunst. Dommeren, Susanne Dammann, førte børnene gennem konkurrencen, hvor de først skulle handle deres egne hunde og senere bytte til fremmede inden vinderne endelig blev udpeget.

Skuets vindere blev:
Bedste baby: Rupecanina’s Ignazio
Bedste hvalp: McAlister’s East Street Boy
Junior han: Tofthus Murphy.
Unghunde han: Sidsecairn Vivaldi
Debutant han: Rupecanina’s Capriccio
åben han: Mc.Cairn Buddy Holly
Vinderklasse han: Ol’Kyarnrowen’s Piece of Cake
Champion han: Tofthus Percival
Junior tæve: Dittmer’s Dagmar
Unghunde tæve: McAlister’s Chilli Pepper
Debutant tæve: Veksebohus Pinot Blanc
åben klasse tæver: McAlisters A Little Miracle.
Vinderklasse tæver: Ol’Kyarnowen’s With All My Love
Seniorklasse tæver: Lykke.
Opdrætsklasse: Mc Alister's

BIS og BIM 
BIS: Mc. Cairn Buddy Holly og BIM: OL’Kyarnowen’s With All My Love.