Århus Firma Sportís hal dannede rammen om dette års Jyske Skue. 
Som dommer havde vi inviteret Jarno Corneliussen (uaut), Kennel Tjep en af vores "gamle" opdrætter i Danmark. 
Til skuet var der tilmeldt 45 hunde. Dejligt at så mange bakkede op om skuet. 
I år prøvede noget nyt, nemlig at man kunne tilmelde sig som sponsor og til gengæld for det, kunne alle babyer og hvalpe komme gratis med og det blev en stor succes. 
Vi synes vi havde en dejlig dag, der var en del nye udstillere som vi håber, har fået lyst til at komme igen.

Vi vil her gerne sige en STOR TAK til følgende:

Jarno Corneliussen for at komme og dømme vores hunde og Kirsten Toftkær for at være ringsekretær nok engang 

Mette Dahl som debuterede som skueleder, og gjorde det flot

Leif Saaby som fotograferede hele dagen (og af en eller anden grund har vi ikke billede af fotografen :-) )

Flemming Johnsen som klarede vores Amerikansk Lotteri

Ghita Jensen som dømte Barn og Hund og Juniorhandling (se efterfølgende artikel)

Berit Rosenfeldt for fremstilling af katalog

TAK til alle kennel sponsorer:

Kennel Ankercairn 
Kennel Cairnsters 
Kennel Cale Hill
Kennel Kaczaca
Kennel Keencairn
Kennel Kiokas
Kennel Li-Laj
Kennel Linjas
Kennel Nicktime
Kennel Nordcairn
Kennel Scandicairn
Kennel Sille
Kennel Tam O´Shanters
Kennel Thestrups
Kennel Verti
Kennel Zalazar

TAK til øvrige sponsorer:

Oliver´s - Amanda - Royal Canin - Tholo og DTK

TAK til alle annoncører og TAK for mange flotte præmier

ALT dette var med det at gøre dagen festlig og STORT tillykke til alle vinderne.

På skueudvalgets vegne

---ooo0ooo----

Barn og Hund - Juniorhandling

At dømme Barn & Hund anses nok for at være en smal sag, men i virkeligheden er det nok dagens store udfordring, når det viser sig, at der på tilmeldingslisten står 4 børn på 3 år! Heldigvis havde jeg set denne liste inden frokostpausen, så jeg havde mulighed for at overveje, hvordan den opgave skulle bringes an. Selvom en cairn terrier er en lille hund vil den virke meget stor i hænderne på en 3-årig, men nu måtte jeg jo også lige se, om børnene havde styr på deres hund eller ej.

Uden at sige noget negativt blev det allerede inden børnene kom i ringen klart, at der var tale om ej, men skønne unger, der glædede sig til at vise, hvad de kunne. Jeg hørte forældre sige hold nu fast i snoren, hov du skal lige have godbidder med og det er derinde det foregår. August, Frederik, Frederikke og Rose kommer i ringen, medens deres hunde går i en helt anden retning, hvilket ikke bekymrede børnene det mindste for nu var DE i ringen. Hvor deres hund befandt sig havde de ikke den fjerneste idé om og egentlig interesserede det dem heller ikke meget. Deres største interesse for børnene var at konstatere, at mor og far nu også SÅ, at de var ankommet i ringen.

Jeg vælger så at invitere mor eller far med i ringen som handlerassistent. Det hjalp nu ikke meget på koncentrationen hos børnene for nu kunne mor/far passende sørge for, at hunden blev, hvor den skulle være. Ikke nogen let opgave, for hvad kan man bede børnene gøre med hunden under de omstændigheder?

Jeg valgte at tage snoren, samle den i barnets hånd og selv holde fast om barnets hånd, så vi kom samlet rundt i ringen. Så gik det derudaf og sikke, der blev klappet langs udstillingsringen. Alle 4 børn kom rundt uden problemer. 

Min næste opgave var at se, om børnene kunne få kontakt til deres hund og et enkelt barn havde virkelig en fin kontakt til hunden, medens de 3 øvrige havde fået øje på præmierne, der var nogle store slikposer. Sidste opgave var (sammen med mor) at gå frem og tilbage.

Børnene klarede det alle sammen flot, men deres "assistenter" skal nok øve sig lidt til næste gang (sagt med et glimt i øjet).

Mie og Rose var godt på vej til at gå frem og tilbage, da jeg måtte sige Hov du skal lige have hunden med, men det kan Rose jo ikke gøre for vel?

Anne-Mette havde lært Frederikke, at godbidder bruges til at få hundens opmærksomhed, så der blev med let hånd strøet godbidder på gulvet men det kan Frederikke jo ikke gøre for vel?

August og Frederik skulle begge have hjælp af Henriette og det siger sig selv, at det var noget af en opgave at holde styr på 2 på samme tid, så heldigvis trådte Kirsten til med både hund og det ekstra par hænder Henriette manglede.

Frederik, der havde Kirsten som handlerassistent, klarede frem og tilbage uden store problemer så vidt jeg lige husker. Frederik var sat i en lidt vanskelig situation, da han jo både skulle fremvise en fremmed hund og have en fremmed assistent, men det kan Frederik jo ikke gøre for vel?

August og Henriette lavede en udsøgt kluddermutter i vending på frem og tilbage og til August måtte jeg sige, at Det har din mor vist ikke meget styr på. August var helt enig, men Henriette var hurtigt i vendingen og bemærkede, at det var årsagen til, at hun brugte handler til sin hund. August og jeg kiggede bare indforstået på hinanden.

Nå men jeg havde tidligere besluttet, at August skulle vinde fordi han havde en flot kontakt til sin hund, men jeg kunne altså ikke få mig selv til at placere de 3 andre børn fra nr. 2-4, så beslutning var, at der var 3 børn på 2den pladsen, hvilket jeg oplyser til deltagerne, så gå jeg hen til Frederik (der står først i række), men inden jeg når at sige noget som helst siger Frederik JEG er altså BLÅ!!î. Det er lige netop det du er Frederik, så gå du over til det BLÅ skilt Hvor heldig kan man være? Jeg forestiller mig, at Frederik var blevet mopset, hvis han skulle stå ved det RØDE skilt. Rose og Frederikke bliver også nr. 2, medens August udråbes som dagens vinder.

Forestil dig scenariet med 3 børn på 3 år, 3 hunde og 2 mødre og 1 handlerassistent på 2. pladsen! Et skønt kaos af glade børn inden der kunne tages billeder. Medens der tages foto af dagens vinder ser jeg ud af øjenkrogen, at børnene på 2. pladsen helt og aldeles har overladt hund og snor til mor/handlerassistent og er fuldstændig opslugt af at få taget et billede af sig selv og den store slikpose, der stolt - MEGET STOLT - holdes helt oppe i skulderhøjde. EN slikpose holdes nøjagtigt foran Kirstens hoved, men nu var det jo også barnet det drejede sig om og ikke hverken mor eller assistent. Jeg kom sådan til at tænke på en golfcaddy. Deres opgave er jo også at overtage/holde/bære materiellet, når der skal tages sejrsfoto.

Stort tillykke til alle 4 børn. I gjorde det SÅ fint og lad os så håbe, at mor/assistent øver sig lidt mere til næste gang.

Juniorhandlerne, Jannie og Magnus, skal også lige have et ord med på vejen. 
I er jo (desværre havde jeg nær sagt) over den tid, hvor I får tilskuerne til at trække på smilebåndet.
I fremviste begge jeres hunde meget fint, nervøsiteten slog lidt igennem, da I skulle stille jeres hund på bordet, men det bliver bedre med træning, kontakten er god under fremvisningen på gulvet, så det var ingen let afgørelse. 
Jeg tror måske, at Magnus hund var lidt træt for afgørelsen faldt på, at Jannies hund havde lidt mere humør og udstråling på dagen.