|
|
STERILISATION:
Ofte bliver man som dyrlæge spurgt, om det vil være en god ide at få sin tæve steriliseret og hvis ja, om det så skal være før eller efter første løbetid, da de ikke ønsker at avle på hunden.
Nu findes der jo sjældent helt entydige svar, og det gælder også for ovenstående spørgsmål. Jeg vil derfor i det følgende forsøge at oplyse om fordele og ulemper i forbindelse med sterilisation generelt.
En normal cyklus hos tæven deles op i fire stadier:
Proøstrus: De første ca. 9 dage af løbetiden, men kan vare helt op til 17 dage. I det tidsrum er østrogen det primære hormon.
Østrus: 9 dage (max. 21 dage), hvor tæven er parringsvillig. Her bliver progesteron det primære hormon.
Diøstrus: 50 - 70 dage. Progesteron det primære hormon. Bliver tæven parret, er det drægtighedsperioden.
Anøstrus: 3-5 måneder.
Det bedste tidspunkt at sterilisere tæven på, er i anøstrus, hvor hormonspejlet er lavt. I proøstrus og i østrus ses en øget blødningstendens, hvilket kan besværliggøre operationen og i diøstrus er der en øget risiko for at fastholde tæven i falsk drægtighed pga. det bratte fald i progesteron niveau medførende en brat stigning i prolactin og dermed øget mælkeproduktion m.m.
Generelle fordele ved at sterilisere tæven er, udover selve reproduktionskontrollen, bl.a. forebyggelse ifm. knuder i mælkekirtlerne, betændelse i mælkekirtlerne, lidelser i æggestokkene, livmoderbetændelse, hormonel påvirkning af skedevæggen samt knuder generelt i skeden.
Af disse fordele, er det kun knuder i mælkekirtlerne, der positivt påvirkes af alderen. Knuder i mælkelisten er den mest almindelige tumorform hos tæver (ses hos ca. 3,4 % af tæverne) og fordelingen af godartede/ondartede er 50:50. Foretages sterilisation før første løbetid vil risikoen for knuder være nærmest 0 (0,5%), mens den allerede efter første løbetid er steget til 8% og efter anden til 26%.
Steriliseres tæven efter at være fyldt 2. år, er der ingen forskel på risikoen for knuder hos steriliserede / intakte tæver.
Af ulemper skal især nævnes urinincontinens, som meget sjældent ses hos intakte tæver, mens det hos steriliserede tæver ses hos 17-20%. Problemet skyldes en inkomplet funktion af den externe lukkemuskel i urinrøret og kan opstå fra kort efter operationen og op til 10 år efter. Den største risiko ses hos hvalpe, der er blevet steriliseret inden deres første løbetid.
Udover risikoen for urinincontinens, ses hos disse unge hunde bl.a. også en øget tendens til mangelfuld udvikling af skedeåbningen, medførende risiko for kronisk hudbetændelse i området, forsinket lukning af knoglernes vækstlinier samt øget risiko for knoglekræft.
Af mere generelle ulemper kan nævnes ændret pelskvalitet, ændret adfærd i form af øget aggression og dominans samt fedme.
Som det vil fremgå af ovenstående, er der kun få fordele forbundet med at sterilisere tæven før første løbetid, mens ulemperne er væsentlig større.
Til gengæld kan sterilisation, både som reproduktionskontrol generelt, men også forebyggende hos de ældre tæver mht. bl.a. livmoderbetændelse, være en rigtig god ide.
Fagdyrlæge Helle Busk
Oktober 2010