RÆVENS LUNGEORM:


Rævens lungeorm, som på latin hedder Crenosoma vulpis, minder på mange måder om hundens hjerteorm.
Det første tilfælde hos hund blev diagnosticeret i foråret 2000, men ormen er konstateret hos ræve i hele landet.

Forekomst:
Den voksne orm er 0,5-1,5 cm lang og inficerer lungernes helt små samt mellemstore luftrør, hos hunde og ræve.

Smitteveje:
Smittevejen er, som hos hjerteorm, med en snegl som mellemvært. Forskellen ligger bl.a. i, at rævens lungeorm vandrer gennem tarmvæggen og videre via blodbanen ned i lungernes små og mellemstore luftrør, hvor de færdigudvikles og etablerer sig som voksne orm. Herfra hostes æg og larver op, synkes og udskilles via afføringen. Der går ca. 3 uger fra hunden smittes til den udskiller æg og larver.
Lungeorm findes ikke i hjertet.

Symptomer:
Hoste er sædvanligvis det eneste symptom. Et andet symptom kan være pus i store mængder fra næsen, som ikke forsvinder på antibiotisk behandling. Også her er det primært hvalpe og unghunde, der smittes.

Diagnose:
Diagnosen stilles ved mikroskopi af afføringsprøver, 1 prøve dagligt i 3 på hinanden følgende dage og alle 3 prøver afleveres samtidig. Da larverne hos Hundens Hjerteorm og Rævens Lungeorm minder utrolig meget om hinanden, er det nødvendigt at kende de små forskelle der findes, for at kunne stille den rigtige  diagnose.
Er hunden alment påvirket med voldsom hoste, suppleres gerne med et røntgenbillede af lungerne, for at vurdere skaderne på lungevævet.

Behandling :
Rævens Lungeorm er væsentlig lettere at behandle end Hundens Hjerteorm. Behandlingen består i en kur med ormemidlet tablet Milbemax til vægt ( indholdsstoffet er en kombination af Milbemycinoxim & Praziquantel ) 1 gang ugentlig i 2 uger.
Har hunden mange orm, suppleres med steroider ( binyrebarkhormon )for at forhindre, at hunden udvikler et anafylaktisk tilfælde, når ormene pludselig dør.
Uden behandling lever de voksne orm sandsynligvis 8-9 måneder eller længere.

Kontrol:
Hunden skal kontrolleres med nye afføringsprøver 3 uger efter endt behandling.

Forebyggelse:
Den primære forebyggelse er at undgå, at hunden spiser snegle. Det kan være svært, ikke mindst fordi mange hunde holder meget af at spise græs og da snegle findes på det fugtige græs, er det en meget almindelig måde for hunden at blive smittet på. Det er derfor vigtigt at få kontrolleret sin hund i sommerhalvåret, hvor frisk græs er en stor delikatesse, også selv om den ikke umiddelbart udviser symptomer.
Næsten lige så vigtigt er det at samle op efter sin hund. Det vil ikke fjerne smitterisikoen, da rævene også udgør et stort smittereservoir, men det vil mindske den.


Dette infoblad er udarbejdet af Dyrlæge Helle Busk, for Cairngruppens Sundhedsudvalg og
må ikke kopieres eller distribueres offentligt uden skriftlig tilladelse.