|
|
KORSBÅNDSRUPTUR:
Det sker ikke helt sjældent, at vi får en hund ind på klinikken, som er udtalt halt på det ene bagben og som, efter en nærmere undersøgelse, får konstateret, at korsbåndet i det ene knæ er sprunget.
Tidligere så vi primært korsbåndsskader hos de store hunderacer, men inden for de senere år er det blevet mere og mere almindeligt også at støde på skaden hos vores små hunde.
En af forklaringerne kan måske være, at vi i dag bruger vores små hunde meget mere end tidligere.
Knæleddet dannes af lårbensknoglen, underbensknoglen samt knæskallen og leddet stabiliseres af sener og ligamenter. Korsbåndene, et forreste og et bageste, i hvert knæled, har som opgave at fastholde lårbensknoglen og underbensknoglen i en bestemt position i forhold til hinanden og på den måde begrænse drejebevægelser og fremad- eller bagudrettede bevægelser.
Hos unge hunde opstår en korsbåndsskade ofte som følge af en voldsom fysisk påvirkning (voldsomt vrid i knæet, påkørsel etc.) mens korsbåndet hos ældre hunde bliver "slidt" og derfor kan briste, uden at der er tale om en større belastning af knæet. Der vil, i næsten alle tilfælde, være tale om en skade på det forreste korsbånd, men enkelte gange kan begge korsbånd rumpere.
Afhængig af graden af halthed og løshed i knæleddet, vil behandlingen være konservativ, alternativt kirurgisk behandling.
Den konservative behandling vil bestå i smertestillende behandling samt ro i 4-6 uger.
Ved den kirurgiske behandling fjernes det ødelagte korsbånd og erstattes af et kunstigt, der ofte er syntetisk (en speciel tyk sutur), men også kan være en sene eller et ledbånd hentet andre steder i kroppen.
Efterfølgende skal hunden gennem en længere genoptræningsperiode, hvor det gælder om at få stabiliseret knæleddet. Mange dyrlæger anbefaler i dag bl.a. "water-walking" (gå/løbe-bånd i vand), som en del af genoptræningen.
Prognosen for hunde, der har været igennem en korsbåndsoperation, er generel god, ikke mindst hvis hunden er i en god kondition og er normalvægtig.
Alderen spiller selvfølgelig også en rolle, men er ingen hindring for et godt resultat.
Fagdyrlæge Helle Busk
December 2009