HUNDENS HJERTEORM:

Hundens hjerteorm, som på latin hedder Angiostrongylus Vasorum, er også kendt som Den franske hjerteorm.

Årsagen til dette skyldes, at den tidligere kun var kendt i sydeuropa, ikke mindst i Frankrig. I slutningen af 80-erne blev den for første gang fundet hos hunde i Danmark uden forhistorie om ophold i udlandet.

Forekomst / Udbredelse:

Den voksne orm, som kan blive mellem 1,5-2 cm lang, parasiterer fortrinsvis i højre hjertekammer samt lungearterierne, hos hunde og ræve. Rævepopulationen fungerer som reservoir for infektionen, ikke mindst på sjælland, hvor en undersøgelse har påvist infektion hos 48,7 % af rævene. Der er dog også påvist hjerteorm hos hunde andre steder i landet.

Smitteveje:

Hunden smittes ved at spise snegle, eller måske blot ved at slikke sneglens slim i sig. I sneglen har ormen gennemgået forskellige larvestadier, og efter at være kommet ned i hundens tarmkanal, penetrerer disse små, ca.2-3 mm, larver gennem tarmvæggen og

videre ud i blodbanen, hvor de når frem til hjertet og lungearterierne. Her bliver de kønsmodne, hvorefter æg og 1.larvestadie vandrer via små blodkar over i lungevævet, hvor de hostes op, synkes og udskilles med afføringen. Der går mellem 38-60 dage fra hunden smittes til den selv udskiller larver.

Symptomer:

Det mest almindelige symptom er hoste. Ud over det kan ses øget træthed, madlede og i alvorlige tilfælde, blodige opkastninger, næseblod og blødninger under huden. I sjældne tilfælde dør hunden. Det er oftest hvalpe og unghunde der smittes. En af grundene til dette kan være, at de spiser alt, både sundt og usundt!

Diagnose:

Diagnosen stilles primært ved hjælp af afføringsprøver. Da larverne ikke udskilles i en jævn strøm, er det nødvendigt med 3 afføringsprøver fra 3 på hinanden følgende dage. Prøven undersøges derefter ved mikroskopi. I dag er det også muligt at stille diagnosen ved en blodprøve men da den, i modsætning til de tre afføringsprøver, kun kan bruges ifm. erkendelse af hjerteorm ( og ikke lungeorm ), anvendes den primært, hvis hunden er alment påvirket og dyrlægen har brug for et hurtigt svar.

Er hunden positiv for hjerteorm, får den ofte suppleret diagnosen med et røntgen billede af lungerne for at vurdere, hvor alvorligt den er smittet.

Behandling:

Behandlingsprotokol fra Gentofte Dyreklinik 2023: 

Tablet Panacur ( Fenbendazol)  25 mg/kg 1 gang dagligt i 6 dage, ofte kombineret med steroider ( binyrebarkhormon/ Prednisolon), så hunden ikke udvikler en anafylaktisk reaktion pga. de pludselig mange døde larver.

På dag 6 gives Pipette Advocate I nakken.

Er hunden upåvirket og med relativ få orm, hedder behandlingen i stedet Tablet Milbemax ( indholdsstoffet her er en kombination af Milbemycinoxim og Praziquantel ) og dosering er tablet Milbemax til vægt, 1 gang ugentlig, ialt i 4 uger.

Kontrol:

Hunden skal kontrolleres med nye afføringsprøver 3 uger efter endt behandling. 

Forebyggelse:

Den primære forebyggelse ligger selvfølgelig i at undgå, at hunden spiser snegle. Det er, som alle hundeejere ved, lettere sagt end gjort. En anden måde er, at samle hundens efterladenskaber op efter sig. Det vil ikke fjerne smitterisikoen, idet ræve jo som sagt også udgør et stort smittereservoir, men det vil mindske risikoen. Forebyggende behandling kan ikke anbefales, da man blot risikerer, at ormen bliver resistent over for medicinen, medførende dårligere og dårligere effekt af behandlingen. 

Dette infoblad er udarbejdet af Dyrlæge Helle Busk, for Cairngruppens Sundhedsudvalg og

må ikke kopieres eller distribueres offentligt uden skriftlig tilladelse.