JYSK CAIRNSKUE 2008
Vi fik megen ros fra halbestyreren, som efter skuet kunne konstatere, at alle havde sørget for at fjerne deres hundes efterladenskaber i området omkring hallen.
I år havde vi inviteret en autoriseret, dansk dommer, Jens Martin Hansen.
Jens Martin ankom kl. 9.00 som aftalt, og blev henvist til skueleder og ringsteward Bent Thomsen. Umiddelbart efter ankom sekretær Kirsten Toftkjær, og mens dommer og udstillingspersonale fik morgenkaffe, kom udstillerne på plads og hundene redt op.
En særlig plads ved ringen blev tildelt Niels Borg-østerlin, som havde påtaget sig at være skuets fotograf. Han og hans følge fik ”Logen”, som han udtrykte det, hvor der var fuldt udsyn over hundene. På slaget 10.00 startede bedømmelserne og helt fra begyndelsen, var der rigtig god stemning. Jens Martin formåede i høj grad at gøre skuet levende med sine kommentarer.
I frokostpausen var Charlotte Mikkelsen dommer i barn/hund og juniorhandling. Et nyt indslag var det, da Charlotte bad de unge handlere om at vise, hvad de kunne få deres hunde til, ud over at vise show-temperament. Der var hunde, der gav pote, rullede på kommando og adlød ordrer som sit, dæk og giv hals mm. Børnene og de unge handlere fik stor applaus, og der blev uddelt præmier til alle deltagere.
Da bedømmelserne var afsluttet og vinderne kåret, var der champagne til alle, og dagen sluttede med hyggeligt samvær i hallens cafeteria.
Jeg vil gerne sige tak til de mange udstillere for den talstærke tilslutning og vil se frem til, at vi mødes igen til næste års Jysk Cairnskue den 30. august 2009
Skuets vindere var følgende:
BIS 1: Bramblewood Breakfast at Tiffany´s åben kl. tæve BIS 2/BIM: Cale Hill´s Hubert senior kl. han BIS 3: Zalazar Yahoo champion kl. han BIS 4: Fern´s Proud Mary vinder kl. tæve BIS 5: Cale Hill´s Viggo vinder kl. han BIS 6: Cairnlodge Bailey åben kl. han BIS 7: Nordcairn´s Sans champion kl. tæve BIS 8: Frigg´s Vølve junior kl. tæve
BIS HVALP: Mr Wintrbottom´s Anky van Grunsven BIS BABY: Nordcairn´s Zander
Brita Thomsen racerepræsentant |